Ekstremt vejr, Jordens store maskine

Forestil dig, at du kigger ud ad et vindue og ser mørke skyer rulle ind mod himlen. Vinden tiltager. Luften lugter anderledes. Noget er ved at ske! Vejr er ikke bare sol og regn, det er Jordens egen måde at flytte luft og vand rundt på. Vores planet er som en stor maskine, og atmosfæren, luftlaget omkring os, er motoren. Lad os finde ud af, hvordan den fungerer.

Alt vejr begynder med solen. Solen opvarmer Jordens overflade, og den varme luft stiger opad. Koldere luft strømmer ind for at fylde pladsen. Det skaber vind! Luften bevæger sig hele tiden, fra varme områder ved ækvator op mod de kolde poler og tilbage igen. Det er som et gigantisk kredsløb af luft, der aldrig stopper. Og i det kredsløb opstår al Jordens forskellige vejr.

Men hvordan dannes skyer? Det handler om vand. Solen opvarmer havet og søerne, og vandet forvandles til vanddamp, usynlig gas, der stiger opad. Højt oppe i luften er det koldt. Der køles dampen ned og forvandles til milliarder af bittesmå dråber. Hver dråbe er så lille, at den kan svæve i luften. Tilsammen danner dråberne det, vi ser som en sky! Det er faktisk vand, vi kigger på, når vi ser på skyerne.

Der findes mange forskellige slags skyer. Højt oppe på himlen, så højt at det er rigtig koldt, finder vi tynde, fjerlette skyer, der kaldes cirrusskyer. De er lavet af iskrystaller og ligner hvide penselstrøg på himlen. Lavere nede dannes de tykke, boblede skyer, vi kalder cumulusskyer, de store, hvide, boblende skyer, der ligner kæmpestor bomuld. Og så er der de enorme stormskyer, cumulonimbus, som kan være ti kilometer høje! Det er i de skyer, at lyn og torden opstår.

Inde i en stor stormsky sker der noget fantastisk. Kraftige luftstrømme bærer vanddråber og iskrystaller op, op og ned, igen og igen. I den bevægelse gnider dråberne og krystallerne mod hinanden. Det skaber statisk elektricitet, ligesom når du gnider en ballon mod håret og det rejser sig! Ladningerne opbygges. Positiv ladning samler sig øverst i skyen, negativ ladning nederst. Og til sidst, når forskellen er stor nok, sker det. Et lyn!