Azhi og den gamle tæppemager

Læs begyndelsen

I en by hvor husene var lavet af ler og aftenerne duftede af kardemomme og roser, boede en pige der hed Azhi. Hendes hus lå ved en smal gyde, hvor flagermus skar gennem luften i skumringen, og lige ved gyden lå et lille værksted med en blå dør. Bag døren boede mester Behrouz, der havde vævet tæpper så længe, at hans fingre huskede mønstrene bedre end hans øjne. Han havde hvide øjenbryn som to små måger og en stemme, der lød som honning i et glas. Hver aften, når solen sank bag tagene og muezzinens råb tonede bort, brændte en blød olielampe i hans vindue. Azhi stoppede altid udenfor og kiggede ind. Hun vidste ikke, at den gamle mand allerede havde lagt mærke til hende.

En aften åbnede mester Behrouz døren og vinkede hende nærmere. 'Du kigger ind hver aften,' sagde han med lav stemme. 'Vil du se, hvordan et tæppe bliver til?' Azhi nikkede stille. Inde i værkstedet duftede der af uld og træ og varm lampeolie. En stor træramme stod midt på gulvet, og fra rammen hang hundredvis af tråde, lige som regn. Mester Behrouz lagde en pude til hende på gulvet. 'Et tæppe begynder altid med stille tråde,' sagde han. 'Så kommer mønstret. Men først skal man lytte til trådene.' Azhi lænede sig frem og lyttede.

Mester Behrouz tog et stykke uldtråd, rødt som et modent granatæblekerne, og viste hende, hvordan man bandt en knude omkring to tråde. Hans fingre bevægede sig langsomt, så hun kunne nå at se hvert skridt. 'Sådan,' sagde han. 'Tråden bagom, rundt, igennem og ned. Så slipper man enden, klipper af, og begynder på den næste.' Azhi prøvede. Hendes første knude blev tyk og skæv og hang den forkerte vej. Hendes anden blev en smule mindre skæv. Den tredje gled helt væk. Men efter et stykke tid begyndte hendes fingre at gætte rigtigt, uden at hun tænkte over det. Hendes tiende knude lignede næsten en rigtig lille rød prik. Mester Behrouz smilede under sit hvide skæg. 'Sådan begynder det,' sagde han blødt. 'Med mange små prikker, der venter på hinanden. Ingen af dem behøver at være perfekte. De skal bare være der.'

Fortsæt historien i Fabeligo, indlæst og illustreret

Lyt i appen