Stjernepengene

En blød aften gik en lille pige, der hed Elsa, over engen. Solen sank bag bakkerne, og himlen blev lyserød og gylden. I sine arme bar hun en lille bylt: et varmt brød, et par bløde vanter, et blødt sjal og en lille uldhue. 'Hvem mon jeg møder i aften,' hviskede Elsa og smilede.

Snart mødte hun en træt vandringsmand, der sagde: 'Jeg er så sulten.' Elsa rakte ham sit varme brød, og vandringsmanden smilede: 'Tak, søde lille pige.' Lidt længere fremme stod en lille dreng og rystede af kulde i aftenluften. Elsa tog sine bløde vanter af og gav ham dem. 'Tak,' hviskede drengen, og hans små hænder blev varme igen.

Ved en sti sad en lille pige uden sjal. Elsa lagde sit eget bløde sjal om hendes skuldre. 'Hvor er det varmt,' hviskede pigen. Længere borte stod et lillebitte barn med bart hoved i aftenkulden. Elsa tog sin lille uldhue af og satte den forsigtigt på barnets hoved. Hendes bylt var nu tom, men hendes hjerte var fuldt.