En kop varm kakao

Ude sneede det. Sne, sne, sne. Hvide fnug faldt på huen. Hvide fnug faldt på vantene. Lillemor trampede i sneen. Tramp, tramp, tramp. Kinderne var røde som æbler. Næsen var kold som en isterning. Fingerspidserne prikkede. Tæerne var faldet i søvn. Nu var det tid til at gå ind. Hjemme ventede noget varmt. Noget dejligt. Noget helt vidunderligt.

Inde i entréen var der varmt. Luften duftede af hus og te. Huen af, vantene af, støvlerne af. Pluf, pluf, pluf. Sne smeltede på måtten i små blanke pytter. Mor sagde: 'Kom ind, lille ven.' Lillemor gik på tå-tå-tå ind i køkkenet. Lampen lyste blødt. Blødt, blødt, blødt. Alt føltes roligt. Alt føltes trygt.

I køkkenet stod en lille kasserolle på komfuret. Komfuret hviskede stille. Pys, pys, pys. Mor hældte mælk i. Glug, glug, glug. Mælken blev varm og blød. Så kom kakaopulveret. Pluf, en lille sky. Mor rørte med skeen. Snurr, snurr, snurr. Kakaoen blev brun som en bjørn. Den duftede så dejligt. Sød og varm og blød.

På bordet stod en lille kop. Den var blå med hvide prikker. Den var lige tilpas lille. Tilpas, tilpas, tilpas. Mor hældte den varme kakao i. Plop, plop, plop. Så kom det allerbedste. En lille skumfidus. Lille, hvid og rund. Den flød ovenpå som en sky. Lillemor smilede stort. Kakao med sky på! En helt egen sky.

Lillemor satte sig på en stol med en blød pude. Stolen krøb lidt nærmere bordet. Skrab, skrab, skrab. Koppen var lille og varm. To små hænder holdt om den. Den ene hånd, den anden hånd. Varmen krøb ind i fingrene. Iskolde fingre blev varme igen. Stille, stille, stille. Det kildede lidt. Hvor dejligt det føltes. Dejligt som et knus.

Lillemor kiggede ned i koppen. Der hvirvlede dampen i små bevægelser. Snurr, snurr, snurr. Den steg op som tynde tråde. Den dansede mod næsen. Kys, sagde dampen. Den var varm og sød. Den kildede på næsespidsen. Skumfidusen duppede lidt. Den var som en lille båd på en brun sø. Hej, lille båd. Hvor skal du sejle hen i aften?

Skumfidusen begyndte at blive blød. Kanterne blev runde og blanke. Stille, stille, stille. Den smeltede ned i kakaoen. Den blev til en hvid sky i midten. Blødt, blødt, blødt. Lillemor så med store øjne. Mor satte sig ved siden af. 'Den smelter,' hviskede Lillemor. 'Ja, lille ven,' sagde mor og smilede. 'Sådan bliver kakaoen rigtig lækker.'