Onsen og den søvnige abe
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Højt oppe i de japanske bjerge, hvor fyrretræerne var tunge af sne og luften var kold som en isterning mod kinden, lå en hemmelig lille dal. Ingen veje førte derhen. Kun stier, som aber og ræve kendte. Midt i dalen dampede et bassin af varmt vand. Det var en onsen, en kilde fra bjergets eget hjerte. Vandet kom op mellem sorte sten og duftede lidt af mineraler og lidt af regn. Sneen faldt blødt over det hele. Stille, stille fnug, der dalede ned gennem tusmørket. De landede på grenene. På stenene. På ryggene af små dyr. Og ved kanten af det varme bassin, helt stille, sad en lille abe. Hun hed Yumi. Hendes pels var cremefarvet, og hendes kinder var lyserøde som kirsebærblomst.
Yumi havde lidt sne på skuldrene. En lille hvid kappe af fnug. Hun rystede den ikke af. Hun sad bare der og kiggede ud over vandet. Dampen steg op i bløde hvirvler. Den så ud som hvide slør, der dansede i den blå luft. Når et fnug faldt gennem dampen, smeltede det længe før det nåede vandet. Det blev til en lille dråbe, og dråben blev til mere damp, og dampen steg videre opad. Alt i dalen bevægede sig langsomt. Og inde i dampen, i det varme vand, sad hendes familie. Mor. Far. Lillebror. Mormor. Alle var allerede i bassinet. Alle med lyserøde kinder og halvlukkede øjne. Ingen talte. De var der bare, bløde og tunge, som om varmen havde taget alle ordene væk.
Yumi trak vejret dybt. Luften var så kold, at den kildede i næsen. Da hun åndede ud, blev det til en lille hvid sky foran hendes mund. Den opløste sig hurtigt. Så en til. Og en til. Hun kunne lide at se sin egen ånde på den måde. Men vandet, vandet så så varmt ud. Hun dyppede en tå. Aaah. Så en fod. Aaah. Så satte hun sig langsomt, langsomt ned i bassinet. Det varme vand steg op omkring hende. Først om maven. Så om brystet. Så op til hagen. Varmen krøb ind i pelsen som et blødt tæppe, der lagde sig over det hele på én gang. Hele hendes krop sukkede på én gang. Aaaaah. Hun mærkede, hvordan skuldrene sank ned fra der, hvor de havde været, helt oppe ved ørerne, og hvilte i vandet.
Fortsæt historien i Fabeligo, indlæst og illustreret
Lyt i appen