Teblade der lagde sig til at sove
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Det var sent. Månen kiggede ind ad vinduet. Stille, stille. Lille Mio sad i sin bløde pyjamas og så på en kop te i vindueskarmen. Koppen var varm. Rigtig varm. Dampen steg op, langsomt, langsomt, langsomt. Den krøllede sig som en lille hvid fjer. Mio gabte et lille gab. Aaah. Så et til. Aaah. Stille, stille, hviskede huset. Tik, tak, sagde uret i gangen. Alt skulle snart sove.
I koppen svømmede små teblade. Små, små teblade. De var mørke og runde, som bittesmå både. Et blad gyngede op. Et blad gyngede ned. Op og ned. Op og ned. Plop, sagde et blad. Plop, sagde et til. Plop, plop, plop. Mio holdt vejret. Helt stille. Helt roligt. Bladene ville fortælle noget. Noget vigtigt. Noget hemmeligt.
Langsomt blev teen køligere. Langsomt, langsomt. Dampen blev tyndere og tyndere. Pust, pust. Og bladene begyndte at dale. Ned, ned, ned. Som blade om efteråret. Som snefnug en stille vinternat. Sus, sagde et blad. Sus, sagde et til. Mio lænede hovedet mod vinduet. Glasset var svalt mod kinden. Blødt og svalt. Mio trak vejret langsomt. Ind, ud. Ind, ud.
På bunden af koppen begyndte noget at ske. Noget lille. Noget fint. Bladene lagde sig i en lille række. En lang, snoet række. Snoet, snoet. Mio kneb øjnene sammen. Nærmere, nærmere. 'En sti!' hviskede Mio. En lille sti, af teblade. En sti ind i koppen. Hvor førte den hen? Mio måtte se. Mio måtte, måtte se.
Ved siden af stien samlede flere blade sig. De lavede en rund, rund form. Rund som en knap. Rund som månen. En lille dam! En lille, lille dam. I dammen flød et lille stykke citronskal. Det blev en åkande. En gul åkande. Ved siden af åkanden sad en bitte lille dråbe te. Det blev en frø. En lille, rolig frø. Den sagde ikke kvæk. Ikke en lyd. Den sad bare. Og lukkede næsten øjnene.
Mio trak vejret. Et lille, lille åndedrag. 'En have,' hviskede Mio. 'En lille have i min kop.' Mios hjerte gjorde dunk, dunk. Så rolig, rolig. Mio trak vejret langsomt. Ind gennem næsen. Snnnf. Ud gennem munden. Foooo. Som mor havde lært. Ind, ud. Ind, ud. Og bladene blev ved med at falde. Langsomt, langsomt, langsomt. Blødt som mel.
Fortsæt historien i Fabeligo, indlæst og illustreret
Lyt i appen