Isbjørneungen på Svalbard

Langt, langt mod nord ligger Svalbard. Her er sneen hvid og himlen blå. Mørk, mørk er vinteren. Stjernerne lyser hele dagen. Solen sover en lang, lang søvn. I en blød snehule bor en lille isbjørneunge. Han hedder Nila. Mor bjørn ligger varm ved siden af. Hendes pels er tyk og blød. Nila kigger ud gennem hullet. Verden er stille. Verden er hvid. Verden er så stor.

Mor rejser sig stille. 'Kom, lille Nila,' siger hun. 'I dag skal vi gå til havet.' Nila spidser ørerne. Havet? Han har aldrig set havet. Han hopper op og ryster pelsen. Tas, tas, tas går de over sneen. Mors spor er store og dybe. Nilas spor er små og runde. Sneen knirker blødt under poterne. Knirk, knirk, knirk. Det er så koldt at åndedraget bliver hvidt. Pust, pust, pust.

Himlen er mørkeblå. Stjernerne blinker højt oppe. Pludselig bevæger lys sig over himlen. Grønt og lyserødt, blødt og langsomt. Det er nordlys. 'Se, Nila,' hvisker mor. Nila ser op. Øjnene bliver store og runde. Lyset danser. Det blafrer som et stille stof. Det glider, det glider. Så, så smukt. Nila sætter sig ned i sneen. Han bare ser og ser. Han har aldrig set noget så fint.

De går videre. Snart hører Nila noget nyt. Plask, plask, plask. Det er vand. En lille bugt åbner sig foran dem. Havet er mørkt og stille. Små bølger stryger iskanten. Plask, plask, plask. Nila standser brat. Han ser på vandet. Han ser på mor. Han ser på vandet igen. Vandet ser koldt ud. Stjerner spejler sig på fladen. De glimter som små lamper.

Mor sætter sig ved kanten. 'I dag skal du lære at svømme,' siger hun blødt. Nila trækker sig tilbage. 'Men det er så koldt, mor.' Mor smiler med øjnene. 'Du har en tyk pels. Den holder dig varm. Varm, varm, varm.' Hun rører hans næse med sin næse. 'Og jeg er her. Hele tiden.' Nila ser på sine store poter. Poter lavet til vand. Han trækker vejret ind. Han ånder ud.

Mor plumper i. Plump! Vandet om hende kruser i fine ringe. Hun vender sig om. 'Kom, lille Nila. Jeg er her.' Nila tager et skridt frem. Så et til. Poten rører vandet. Iskoldt! Han trækker poten hurtigt tilbage. Han ryster på hovedet. 'Brr, brr, brr.' Mor venter roligt i vandet. 'Du klarer det. Langsomt, langsomt. En pote ad gangen.'