Hattene til de seks Jizō

Højt oppe i bjergene i Japan, hvor fyrretræerne stod stille under sneens tyngde, boede en gammel mand og hans gamle kone i et lille træhus. Det var dagen før nytårsaften. Vinden listede sig om hjørnerne, og fra taget hang lange istapper, der glimtede i det blege eftermiddagslys. Inde i huset var der stille. På den lille arne brændte en sparsom glød, og i risgryden, hvor der plejede at putre mochi før det nye år, var der ingenting overhovedet.

'Vi har hverken ris eller roer,' sagde konen stille og vendte en tom skål i hænderne. 'Og ikke en eneste mochi at lægge på alteret.' Den gamle nikkede langsomt. Han kiggede ud gennem det lille vindue og så sneen falde, stille som mel, over bjergstien. 'Rolig,' sagde han. 'Jeg fletter nogle halmhatte i nat. I morgen bærer jeg dem til landsbyen og sælger dem på torvet. Så får vi en lille pose ris at begynde det nye år med.'

Hele natten sad den gamle på halmmåtten og flettede. Hans tynde fingre arbejdede flinkt, og halmen snoede sig til en rund hat, så til endnu en. Udenfor faldt sneen over bjergene, og indenfor flettede han en, to, tre, fire, fem, seks halmhatte. Da den sidste var færdig og bundet med en snor, skinnede den første morgen blegt gult gennem papiret i vinduet. Han lagde hattene i en bunke på ryggen og bandt sin egen slidte halmhat under hagen.

'Vær forsigtig,' sagde konen ved døren. Hun stak en håndvarmer af bambus, fyldt med varme kul, ned i hans ærme. Manden smilede og bukkede let. Så gik han ud i sneen. Stien ned fra bjerget var lang og hvid. Sneen knasede som friske risskaller under hans sandaler, og hans ånde steg op som små hvide skyer. Træerne stod ubevægelige, og hele verden syntes at lytte.

Da han kom til landsbyen, var torvet fuldt af folk. Købmænd råbte, og børn lo. Den gamle stillede sig ved en snedrive og rettede på halmhattene. 'Halmhatte! Friske og fine halmhatte!' råbte han med sin venlige stemme. Men folkene havde allerede handlet færdigt. De gik forbi med roer og fisk og sække med ris, og ingen standsede. En lille pige pegede på hattene, men hendes mor trak hende forsigtigt videre.