Abekongen og mangotræet
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
I en tid langt, langt borte, i de dybe skove langs den brede flod Ganges, levede firs tusinde aber. De hoppede fra gren til gren i de høje træer, spiste vildfrugter og bær og sov i de bløde trætoppe under stjernerne hver nat. De var glade og frie, og skoven var deres hjem. Og deres konge hed Mahakapi, den store abekonge. Han var stor og stærk, klog og venlig, og alle aberne i hele skoven elskede ham af hele deres hjerte.
I skoven stod ét enkelt træ, som var anderledes end alle andre. Det var et gammelt mangotræ, ligeså gammelt som bjerget selv. Stammen var tyk som fire voksne aber, der omfavnede den, og grenene strakte sig ud i alle retninger, brede som en parasol mod himlen. Om sommeren hang træet fuldt af store, tunge mangofrugter. De var gyldne og orange, søde som honning og duftende som de fineste blomster, og aberne elskede dem over alt andet i hele skoven. Hver dag samledes de i træet og spiste og legede og sang.
Men Mahakapi var vis, og han bar på en hemmelig uro. Hvert år, når frugterne modnedes og hang tunge og gyldne, kaldte han aberne til sig og talte alvorligt. 'Lyt godt efter,' sagde han. 'Vi skal plukke hver eneste mango, der hænger over floden. Ikke en eneste må vi overse. Hvis en eneste frugt falder i vandet og flyder ned til den by, hvor menneskene bor, vil deres konge høre om dette vidunderlige træ. Og hvis han hører om det, vil han begære det.' Aberne lyttede opmærksomt og var enige med ham. De forstod, at deres frihed afhang deraf.
Og hver sommer adlød aberne deres konge. De klatrede ud på hver eneste gren og plukkede hver mango, der hældte det mindste mod vandet. De var omhyggelige og flittige, og Mahakapi gik rundt og kontrollerede, at intet var tilbage. I flere år gik alt godt. Men et år, bare ét eneste år, gik de glip af én lille frugt. Den gemte sig inde i en gammel rede af kviste og blade, højt oppe ved stammens top, og ingen havde set den. Stille modnedes den bag reden, orange og duftende, indtil den en blæsende nat løsnede og faldt med et blødt plask ned i det sorte vand.
Fortsæt historien i Fabeligo, indlæst og illustreret
Lyt i appen