Haren og skildpadden

På en blød grøn eng, hvor mælkebøtterne lyste som små sole i græsset, boede en hare. Haren var hurtig. Så hurtig at ørerne susede, når han løb, og så hurtig at sommerfuglene ikke nåede at flyve væk, når han fór forbi. Og åh, hvor han elskede at prale. Hver morgen stillede han sig på en sten midt på engen og råbte ud over blomsterne: 'Ingen er så hurtig som jeg! Ikke engang vinden indhenter mig. Ikke engang skyggen af en fugl indhenter mig.' Mælkebøtterne nikkede stille i græsset. Bierne summede videre blandt kløveren. De havde hørt det før. Mange, mange gange.

Nede ved en stenet sti kom en skildpadde gående. Hun hed Tilda. Hun havde et smukt mønstret skjold, der glinsede i solen, grøngult som et efterårsblad, og fire små fødder, der tog meget små skridt. Tip. Tap. Tip. Tap. Tilda havde aldrig travlt. Hun kiggede på blomsterne, når hun gik forbi dem. Hun kiggede på skyerne, der drev over himlen som hvide pandekager. Hun standsede en gang imellem og duftede til lyngen. Hun kunne lide at lytte til fårekyllingerne. Hun havde god tid, og hun havde slet ingen hast i hele verden.

Haren så skildpadden og begyndte at grine. Han grinede så ørerne rystede. 'Se hvor sjovt!' råbte han og sprang ned fra stenen. 'Skildpadde, skildpadde, dine ben er så korte. Du går så langsomt, at græsset når at vokse, mens du tager et eneste lille skridt!' Han pegede på sine egne lange baglår. 'Se på mig. Jeg kan løbe til skovbrynet og tilbage, før du har løftet en fod.' Tilda standsede og kiggede roligt på haren. Hun var ikke vred. Hun var ikke ked af det. Hun smilede et lille, roligt smil og sagde: 'Jeg er ikke hurtig. Men jeg når frem dertil, hvor jeg vil.'

'Når frem!' fnisede haren. 'Du når aldrig frem så hurtigt som jeg.' Tilda blinkede roligt med sine rolige øjne. Så sagde hun noget, ingen havde hørt en skildpadde sige før: 'Så løber vi om kap.' Haren blev stille. Så lo han, så han næsten faldt om. Han lo, til tårerne løb. En skildpadde, der ville løbe om kap med en hare? Det var det sjoveste, han havde hørt i hele sit liv. 'Det bliver den letteste sejr, jeg nogensinde har vundet,' tænkte haren og tørrede tårerne af øjnene. 'Jeg siger ja, lille skildpadde. Jeg siger ja.'