Nordenvinden og solen

Højt oppe på himlen boede Nordenvinden og Solen. En stille eftermiddag begyndte de at tale om, hvem der var stærkest. Nordenvinden pustede kinderne op og sagde: 'Jeg er stærkest, for jeg kan bøje træerne.' Solen smilede varmt og svarede: 'Måske, men lad os se.'

Langt nede på en sti over engen gik en lille vandrer i en blød grøn kappe. 'Lad os kappes,' sagde Solen. 'Den, der først får vandreren til at tage kappen af, har vundet.' Nordenvinden nikkede og trak vejret dybt. 'Det her bliver nemt,' tænkte han.

Nordenvinden blæste og blæste. Han blæste så hårdt, at bladene dansede, og hatten næsten fløj af. Men jo mere han blæste, desto fastere holdt vandreren i sin kappe og svøbte den tæt om sig. Til sidst sukkede Nordenvinden og hvilede sig. Så skinnede Solen blidt frem bag en sky.