Musen i de varme bade

Solen gik ned bag de høje mure. Det orange lys smøg sig langs stenene og forsvandt. De store bade var lukket for aftenen. Portene var lukkede. Lamperne brændte svagt. Alle badegæsterne var gået hjem. Latteren og snakken var væk. Kun stilheden var tilbage. Alle undtagen én.

Det var en lille grå mus, der hed Pippa. Hun boede i en revne bag en mosaikmur. Revnen var akkurat stor nok til en lille mus. Aftenen var hendes tid. Badet var hendes. Tassetass, tassetass. Hendes små poter var stille på det kolde stengulv. Sniff, sniff. Hun trak duften af gamle sten og varmt vand ind.

Tassetass, tassetass. Pippa løb langs den store søjlehal. Søjlerne var så tykke som tre bjørne side om side. Hendes poter ekkoede blødt mod stengulvet. Hun rakte hagen frem. Hendes næse bevægede sig. Sniff, sniff. Hvad lugtede det af? Noget godt. Noget varmt. Noget der kom fra længere inde i badet.

Brødkrummer! Der, på gulvet nær en bænk, lå tre runde brødkrummer. Pippa satte sig ned. Hun snuste til den første. Sniff, sniff. Mmm. Hun spiste den. Mums. Hun snuste til den anden. Mmm, mmm. Hun spiste den også. Mums, mums. Den tredje snuste hun længe til. Så gemte hun den til senere. Man ved aldrig.

Pippa fandt en stor foldet toga på en krog. Den var hvid og blød som en sky. Pippa kradser på stoffet med én pote. Blødt, blødt, blødt. Hun klatrede op. Op, op, op. Hun kravlede rundt i de bløde folder. Hun satte sig på toppen og kiggede ud over hele rummet. Alt var roligt. Alt var stille. Bare hende og den store hvide toga.

Tassetass, tassetass. Nu gik Pippa videre mod de varme rum. Luften blev varmere. Varmere og varmere. Det duftede af varm sten og gammelt træ. Og der steg damp op, lidt og lidt, som blød hvid uld. Pippa blæste ud. Huu. Hendes åndedræt kunne ses i dampen. Huu, huu. Så mærkeligt. Så smukt.

Det store bassinrum. Pippa stoppede ved kanten. Det varme vand lå helt stille. Det var blåt og dybt og roligt som en søvn. Pip, pip. Pippa prikket til vandet med én pote. Varmt! Varmt, varmt, varmt. Hun trak poten tilbage. Hun kiggede på den. Hun prikket til vandet igen. Stadig varmt. Varmt og blødt og vidunderligt.