Den søde grød

En blød aften gik en sød lille pige, der hed Linnea, hjem gennem engen. Solen sank bag bakkerne, og himlen blev lyserød som et æble. Linnea trak sjalet tæt om sig og tænkte på varm grød. Så fik hun øje på en venlig gammel bedstemor, der sad på en træstub med en lille lergryde på skødet. 'Kom her, lille ven,' sagde bedstemoren og smilede.

Bedstemoren rakte den lille lergryde frem. 'Denne gryde er magisk,' hviskede hun. 'Sig ”Kog, lille gryde, kog”, så laver den sød grød. Sig ”Stop, lille gryde, stop”, så hviler den igen.' Linnea øvede ordene stille for sig selv. Så takkede hun bedstemoren og bar forsigtigt gryden hjem mod det lille hus.

Hjemme i det varme køkken sagde Linnea: 'Kog, lille gryde, kog.' Straks boblede sød grød frem, og hun og mor spiste sig mætte. En eftermiddag var Linnea ude, og mor fik lyst til grød. Hun sagde kogeordene, men glemte stopordene. Grøden boblede og boblede, til hele køkkenet var fuldt af sød damp, og katten slikkede glad grød op fra gulvet.