Vanten

En kold vinteraften gik lille Saga gennem en stille birkeskov. Sneen knirkede blødt under hendes støvler, og himlen var dybt blå. Uden at lægge mærke til det tabte hun en af sine varme røde vanter i sneen. Saga vandrede videre og nynnede for sig selv, mens vanten blev liggende som en lille rød prik mellem træerne.

Snart kom en lille mus trippende gennem sneen. 'Åh, en blød rød vante!' hviskede hun og krøb ind for at varme sine kolde poter. Lidt efter hoppede en lille frø frem og kiggede ind. 'Må jeg også komme ind?' spurgte hun venligt. 'Kom, der er plads,' sagde musen, og frøen krøb ind i den varme vante.

Så kom en lille hare hoppende mellem birketræerne. 'Må jeg også komme ind?' spurgte han stille. 'Kom, der er plads,' hviskede musen og frøen. Snart listede en lille ræveunge sig frem, træt og søvnig. 'Må jeg også komme ind?' spurgte han blidt. 'Kom, der er plads,' sagde de andre, og vanten blev vidunderligt fuld af varme, søvnige dyr.