Agernet der trillede til havet

Højt oppe på en lille bakke stod et stort egetræ. Træet var gammelt og havde tykke grene. På en af grenene sad et lille agern. Hun hed Eken. En morgen, da vinden hviskede i bladene, slap Eken sin gren. Plop. Hun faldt blødt i græsset. Hun lå stille et øjeblik. Og så begyndte hun at trille.

Trill, trill, trill, ned ad bakken. Eken trillede stille gennem græsset. Solen varmede hendes lille hat. En humlebi summede forbi. 'Hvor skal du hen?' spurgte humlebien. 'Det ved jeg ikke,' sagde Eken og lo. 'Jeg triller bare.' Humlebien smilte og fløj videre.

Lidt længere nede mødte hun en snegl. Sneglen kiggede på Eken med store øjne. 'Du triller hurtigt,' sagde sneglen langsomt. 'Jeg kan godt lide at være langsom.' Eken stoppede et øjeblik. 'Jeg kan godt lide at trille,' sagde hun. Så trillede hun videre. Sneglen vinkede farvel.

Pludselig blev græsset vådt. Eken trillede ned i en lille bæk. Plask! Vandet var koldt og klart. 'Åh,' sagde Eken overrasket. Hun flød på overfladen som en lille båd. Bækken boblede og sladrede. Den førte hende blidt med sig. Eken smilte. Nu var hun en sejler.

Bækken sladrede over glatte sten. Klik, klak, klik. Stenene var runde og blanke af vand. Eken hoppede let over en, to, tre sten. Det kildede lidt i maven. En lille fisk svømmede forbi og kiggede nysgerrigt. Fisken havde sølvfarvede skæl. 'Hej,' sagde Eken. Fisken vinkede med halen og svømmede dybere ned i vandet.

Snart blev bækken bredere. På den ene side lå en eng. Der stod en ko. Koen tyggede græs og blinkede langsomt. Muh, sagde koen blødt. Eken vinkede så godt hun kunne. Koen blinkede igen. Det var det hele. Eken flød videre, og koen fortsatte med at tygge.

Foran Eken dukkede en træbro op. Den var gammel og varm af solen. Hun flød ind under den. Det blev mørkt et lille øjeblik. Sjjj, sagde vandet under broen. Så kom solen tilbage, lys og gul. Eken blinkede. Nu var hun på den anden side. Hvor spændende, tænkte hun.

Bækken voksede og blev til en flod. Floden var bred og rolig. Den glitrede som tusind små spejle. Eken lå på ryggen og kiggede op i himlen. Skyer sejlede forbi som hvide får. En guldsmed skinnede over vandet. Eken følte sig lille. Og fri.