Ali Baba og de fyrre røvere

I en by i Persien, for længe, længe siden, boede to brødre. Den ene hed Cassim, og den anden hed Ali Baba. Da deres far døde, delte han sin lille ejendom lige mellem dem. Cassim giftede sig med en rig kvinde og blev en velhavende købmand med et fint hus og et velfyldt lager. Ali Baba giftede sig med en kvinde lige så fattig som han selv. Han havde tre æsler, en økse og et venligt sind, og hver morgen gik han ud i skoven, huggede brænde og førte sine æsler til torvet for at sælge det, han havde samlet.

En dag, da Ali Baba netop havde læsset sine æsler med brænde, så han en støvsky langt borte på vejen. Snart kunne han se, at det var en flok ryttere, der nærmede sig i fuld fart. Han talte dem og kom til fyrre mand, alle bevæbnede og med fyldte sadeltasker. 'Det er sikkert røvere,' tænkte Ali Baba, og hjertet slog hårdt i hans bryst. Han bandt sine æsler bag en busk og klatrede op i et stort træ, der voksede på en høj klippe. Bladene var så tætte, at han næsten ikke kunne ses, men alligevel kunne han se alt, hvad der skete nedenunder.

Rytterne stoppede ved foden af klippen. De bandt deres heste og løftede tunge sadeltasker ned, der så ud til at være fulde af guld og sølv. Han, der var deres høvding, gik hen til klippevæggen, lige under det træ, hvor Ali Baba sad skjult. Han skubbede nogle grene til side, hævede stemmen og råbte to ord: 'Sesam, luk dig op!' I samme øjeblik skete der noget underligt. En dør gled op i selve klippen, som om bjerget var vågnet. Høvdingen lod hele troppen gå ind foran sig, så fulgte han efter, og døren lukkede sig lydløst bag dem, som om den aldrig havde været der.

Ali Baba turde knap nok trække vejret. Efter et stykke tid åbnede døren sig igen, og røverne kom ud, én efter én. Høvdingen gik til sidst og vendte sig mod klippen. 'Sesam, luk dig!' sagde han, og døren lukkede sig igen. Da hovslagene var forstummet langt borte, klatrede Ali Baba ned. Han stod længe foran klippen, men nysgerrigheden var større end frygten. Han trak vejret dybt og sagde selv: 'Sesam, luk dig op!' Og døren åbnede sig også for ham. Indenfor var der ingen mørk hule, men en høj, lys sal fuld af silketøjer, tæpper, våben og bunker af guldmønter.