Dragen der klækkedes i skorstenen

I en lille landsby, mellem bakkerne, lå et bageri med blå dør. Der duftede af nybagt brød hver morgen. Bageren hed Alma. Hun var gammel og havde hvide krøller og mel på næsen. Hver nat sov bageriet stille. Kun ovnen susede lavt, som en søvnig bjørn. Og oppe på taget stod en lang skorsten og drømte om røg.

En morgen, før solen stod op, tog Alma sin lange skorstensfejer-kost frem. Hun fejede og fejede. Sodet faldt ned i en blød bunke på gulvet. Midt i bunken lå noget rundt. Det var ikke en sten. Det var ikke et stykke kul. Det var et æg. Et lille, kobberfarvet æg, varmt som en bolle. Alma satte sig på hug og lagde hovedet på skrå. 'Nej men, se der,' sagde hun stille.

Alma løftede forsigtigt ægget op i sit forklæde. Det knasede. Knæp, knæp, knæp. En lille revne kom. Så endnu en. Så endnu en. Ud kiggede en lodden snude. Så to store gule øjne. Så en hel lille drage, ikke større end en killing, med skinnende kobberskæl og en hale så tynd som en tændstik. Han kiggede på Alma. Han kiggede på melet. Han nøs. Atju!

Alma blev ikke bange. Hun havde set meget mærkeligt i sit lange liv. Hun tørrede forsigtigt sodet af den lille drage med en blød klud. Hans skæl funklede som nye kobbermønter. 'Du er jo varm som en glød,' sagde hun og smilede med hele ansigtet. 'Så skal du hedde Glød.' Den lille drage krøb op i hendes rynkede hånd. Han peb tilbage, så lavt og blødt som en tekedel.

Glød så sig omkring med store øjne. Bageriet var stort og varmt og fuldt af dufte. Han så høje melsække. Han så lange brødforme på række. Han så en stor sort ovn med en rød glødende mund. Han nøs igen. Men denne gang kom der ikke sod ud af næsen. Der kom et lille varmt pust. Som en sommervind. Melet på bordet bevægede sig blødt. Det fløj op i luften som et lille snefald.

Alma standsede op og rynkede panden. 'Et varmt pust...' sagde hun eftertænksomt. På bordet stod en dej og hvilede under et klæde. Den var lille og bleg og doven. Den ville ikke vokse i dag. Den havde ligget der hele natten uden at blive større. 'Glød,' hviskede Alma og løftede ham frem. 'Kan du puste på den?' Glød lagde hovedet på skrå. Han trak vejret dybt. Så pustede han. Huuu.