Nisserne og skomageren

Der var engang en skomager. Han var venlig og flittig. Men han var meget fattig. Han havde et lille værksted. Der stod en bænk, en lampe og hans værktøj. Hans kone hjalp ham hver dag. Men pengene ville ikke slå til. En aften kiggede skomageren i skuffen. Der lå kun læder nok til et eneste par sko.

Skomageren tog læderet frem. Han skar det omhyggeligt og forsigtigt. Han lagde det hele ud på bænken. I morgen skulle han sy skoene sammen. Det var sent, og lampen brændte lavt. 'Vi gør vores bedste', sagde han til sin kone. Så gik de i seng. Skomageren sov roligt ind. Han havde et godt hjerte, selv når det var svært.

Om morgenen vågnede skomageren tidligt. Han gik ned i værkstedet. Han ville begynde at sy skoene. Men på bænken stod et færdigt par sko! De var fine og blanke og syet perfekt. Ikke et sting var forkert. Skomageren rørte ved læderet. Han bare så og så. Hvem havde gjort det her i nat?

Samme dag kom en kunde ind. Han prøvede skoene med det samme. 'De passer mig helt!' sagde han glad. Han betalte mere end sædvanligt for dem. Skomageren talte pengene. Nu kunne han købe læder til to par sko. Han skar det hele ud om aftenen. Han lagde læderet pænt på bænken. Så gik han i seng igen.

Næste morgen løb skomageren ned igen. På bænken stod to par sko! Alt var færdigt og pænt. Skomageren lo højt af glæde. 'Det er et under!' råbte han. Snart kom kunder og købte skoene. De gav ham mange penge. Han kunne købe læder til fire par. Og sådan gik det dag efter dag.

Snart blev skomageren rig. Hylderne fyldtes med fine sko. Værkstedet lyste varmt og glad. Konen sang, mens hun dækkede bordet. De havde mad og brænde og nyt tøj. Men hver nat skete det samme. Han lagde læderet på bænken. Om morgenen stod skoene færdige. Hvem var det, der hjalp dem sådan?

En aften ved juletid sad de ved kaminen. Det sneede uden for vinduet. 'Min kære', sagde skomageren stille, 'i nat vil jeg blive oppe. Jeg vil se, hvem der laver skoene.' Konen nikkede og smilede. 'Jeg bliver oppe sammen med dig.' De tændte en lille lampe. Så gemte de sig bag et blødt gardin. De kiggede frem og ventede.