Pigen der byttede drømme med en drage

Den sommer, hvor Ines fyldte otte år, boede hun hos sin mormor ved den lange, stille sø. Vandet var så blankt om aftenen, at man kunne se skyerne spejle sig som nyvaskede lagner. Bag huset lå en skov af høje fyrretræer, og hinsides skoven, hvor ingen rigtig gik, var der en grå klippe med en mørk åbning i siden. Mormor kaldte den bare for Hulen, altid med stort H, som om den havde sit eget navn.

'Derovre sover en meget gammel en,' sagde mormor en aften, mens de sad på trappen med hver sin kop varm mælk. 'Han har sovet længe nu. Forstyr ham ikke, men du behøver heller ikke være bange for ham.' Ines kiggede over mod klippen. Et blødt lys fra den nedgående sol farvede bjerget lyserødt. 'Hvem er det?' spurgte hun. Mormor smilede og pustede på sin mælk. 'En drage,' sagde hun, lige så roligt, som havde hun sagt en ræv eller en elg.

En drage. Ines smagte på ordet hele natten. Hun havde troet, at drager kun fandtes i bøger, ikke ved mormors sø. Næste morgen gik hun langs vandet, rundt om den lille vig, gennem fyrreskoven og hen til klippen. Hulen var bredere, end hun havde troet. Åbningen var høj som en portgang. Indefra kom en duft af varm sten og noget andet, noget ældre, som regn på tørre blade.

Hun vovede sig nogle skridt ind. Langt inde, i mørket, kunne hun ane en blød, langsom vejrtrækning, som havet ånder, når det sover. Hun så kanten af en stor, mørk skælklædt skulder og en hale, der lå rullet sammen som en stille slange. Dragen var der virkelig. Og han var enorm. Ines tænkte, at hun burde blive bange, men det blev hun ikke. Den langsomme vejrtrækning var den roligste lyd, hun nogensinde havde hørt.

Den aften, da mormor var faldet i søvn i sin gyngestol, listede Ines tilbage til hulen. Hun havde ingen plan. Hun havde blot en følelse i brystet af at ville sige noget til nogen, der lyttede i søvne. Hun standsede uden for åbningen og hviskede. Hun hviskede om en drøm, hun havde haft natten før: at hun havde fløjet over en stor by, hvor alle husene var fulde af papirdrager, tusinder af papirdrager i alle farver, som vajede i en blød vind.