Fiskeren og ånden

For længe siden, ved en stille kyst hvor palmerne vuggede i aftenbrisen, boede en gammel og fattig fisker. Han havde en kone og tre børn, og han ejede knap mere end sit net, sin lille båd og sin slidte kappe. Hver morgen gik han ned til havet, og hver morgen kastede han sit net fire gange, aldrig flere. Det var hans regel, og det var hans bøn. For han troede, at havet ville give ham præcis så meget, som hans familie havde brug for til dagen.

En morgen, da solen lige var begyndt at farve himlen lyserød, gik fiskeren ned til stranden som sædvanlig. Han bad sin stille bøn, smøgede ærmerne op og kastede nettet langt ud i bølgerne. Han ventede et øjeblik og trak det så ind. Men nettet var så tungt, at han næsten ikke kunne få det op. 'I dag må jeg have fanget noget stort!' tænkte han glad. Men da han fik nettet op på sandet, så han kun et dødt æsel, viklet ind og tungt af tang. Fiskeren sukkede dybt og rensede nettet. 'Det var første kast,' sagde han til sig selv. 'Tre tilbage.'

Han gik nogle skridt længere væk, vendte sig mod havet og kastede nettet anden gang. Igen blev det tungt, og igen blev det trukket knagende mod stranden. Fiskerens hjerte bankede hurtigere. Måske var det fisk denne gang. Men da nettet kom op, var det fyldt med krukkeskår, gamle reb og en stor læderpung fuld af vådt sand. Ikke en eneste fisk. Fiskeren rystede på hovedet og sagde roligt: 'Andet kast. To tilbage.' Så skyllede han nettet omhyggeligt, for han vidste, at tålmodighed er fiskerens bedste redskab.

For tredje gang kastede fiskeren sit net. Han stod helt stille på sandet og så, hvordan nettet glitrede i solen, mens det sank. Da han trak det ind denne gang, var det tungere end nogensinde. 'Så må det række,' hviskede han håbefuldt. Men ak, da nettet kom op, var det fyldt med sten, muslingeskaller, brunalger og dynd. Ikke en eneste skæl, ikke en eneste hale. Fiskeren satte sig et øjeblik på en venlig sten, tørrede panden og så ud over det blå hav. 'Ét kast tilbage,' sagde han. 'Ét eneste kast mellem mig og tomme hænder.' Han bad en bøn og rejste sig igen.