Den store roe

Der var engang en bedstefar, som havde en lille have. En forårsdag tog bedstefar et lille roefrø i hånden. Han gravede et lille hul i den bløde jord. Han lagde frøet i hullet. Han dækkede det med jord. 'Voks nu, lille roe,' sagde bedstefar. 'Voks fin og stor.' Så gik han hjem og drak te. Solen skinnede varmt over haven. En lille fugl sang på taget. Alt var stille.

Solen skinnede. Regnen faldt. En lille grøn spire kiggede op af jorden. Så blev den til et blad. Så to blade. Så blev bladene store som vinger. Og roen? Den voksede og voksede. Den blev rund. Den blev tyk. Den blev større end bedstefar. Den blev større end et græskar. Snart var roen kæmpestor. Den allerstørste roe i hele verden. Og bedstefar smilede bare. 'Så fin du er blevet, lille roe,' sagde han.

En morgen sagde bedstefar: 'I dag tager jeg roen op.' Han tog hatten på. Han tog vanterne på. Han gik ud i haven. Han stillede sig ved siden af den store roe. Han tog fat i bladene med begge hænder. Han trak. Han trak og trak. Men roen sad fast. Han trak igen, så hårdt han kunne. Men nej. Roen rørte sig ikke en smule. Den var alt for stor. Bedstefar pustede ud. 'Åh, åh,' sagde han. 'Den her roe klarer jeg ikke alene.'

Så råbte bedstefar: 'Bedstemor! Kom og hjælp mig!' Bedstemor kom ud fra køkkenet. Hun havde mel på hænderne. Hun stillede sig bag bedstefar. Hun holdt fast i hans trøje. Bedstefar holdt fast i roen. Og så trak de. Bedstemor trak bedstefar. Bedstefar trak roen. De trak og trak. Men roen sad fast. De trak igen, så hårdt de kunne. Men nej. Roen rørte sig ikke. Den var alt for stor. 'Vi har brug for mere hjælp,' sagde bedstemor.

Så råbte bedstemor: 'Lille pige! Kom og hjælp os!' Den lille pige kom løbende ind fra engen. Hun havde en buket blomster i hånden. Hun tabte blomsterne i græsset. Hun stillede sig bag bedstemor. Hun holdt fast i bedstemors nederdel. Bedstemor holdt fast i bedstefar. Bedstefar holdt fast i roen. Og så trak de. De trak og trak. Men roen sad fast. De trak igen, så hårdt de kunne. Men nej. Roen ville ikke op. Den var alt for stor. 'Vi har brug for endnu mere hjælp,' sagde pigen.