Medio Pollito, halvkyllingen

Der var engang en lille kylling. Han hed Medio Pollito. Det betyder halvkylling på spansk. Han var ikke som de andre kyllinger. Han havde kun ét ben. Han havde kun én vinge. Han havde kun ét øje. Han havde kun ét øre. Han boede på en gård i Spanien. Hans mor var en stor, sød høne.

Medio Pollito var slet ikke som sine søskende. De andre var søde og lydige. Når mor kaglede, kom de løbende. Men Medio Pollito ville aldrig komme. Han lod, som om han ikke hørte. Han havde jo kun ét øre! Han hoppede af sted på sit ene ben. Hop og spark, hop og spark. Han gemte sig i majsmarkerne. Mor løb og ledte efter ham.

En dag hoppede Medio Pollito hen til sin mor. Han kavede sig op på sit ene ben. Han kiggede frækt med sit ene øje. 'Mor', sagde han, 'jeg er træt af denne gård. Jeg kan ikke lide majsmarken længere. Jeg rejser til Madrid. Jeg skal besøge kongen selv!' Mor høne blev forskrækket. 'Åh nej, lille Medio Pollito! Det er alt for langt for så lille en kylling.'

Men Medio Pollito ville ikke høre efter. Hans søskende bad ham blive. 'Bliv nu, vær sød!' kvidrede de. Men han rystede bare på sine få halefjer. 'Farvel!' sagde han stolt. Og af sted hoppede han ad vejen. Hop og spark, hop og spark. 'Vær sød mod alle, du møder!' råbte mor efter ham. Men Medio Pollito vendte sig ikke engang om.

Vejen til Madrid var lang og varm. Snart kom Medio Pollito til en lille bæk. Bækken var fuld af græs og blade. Vandet kunne knap nok flyde. 'Åh, Medio Pollito!' sukkede bækken. 'Vær sød at hjælpe mig med at rydde ukrudtet.' Men Medio Pollito rystede på hovedet. 'Hjælpe dig? Nej tak!' sagde han. 'Jeg har travlt med at nå kongen i Madrid.' Og af sted hoppede han. Hop og spark, hop og spark.

Snart kom Medio Pollito til en lille skov. Mellem træerne lå et lille bål. Det brændte lavt og svagt og var næsten slukket. 'Åh, Medio Pollito!' hviskede ilden med svag stemme. 'Vær sød at lægge nogle tørre pinde og blade på. Ellers slukker jeg helt!' Men Medio Pollito rystede på hovedet igen. 'Hjælpe dig? Nej tak!' sagde han. 'Saml pinde selv. Jeg skal til kongen i Madrid.' Og af sted hoppede han. Hop og spark, hop og spark.