Kintaro og bjørneungen

Højt oppe på bjerget Ashigara, hvor cedertræerne stod tæt og mossen var blød som et grønt tæppe, boede en dreng der hed Kintaro. Hans hår var langt og sort, og han bar en rød haragake, en lille hagesmæk af stof bundet om maven. Folk i dalen kaldte ham Gyldne Dreng, for han var stærk og varm som solen selv.

Kintaro var vokset op alene i skoven med sin mor, og bjergets dyr var blevet hans bedste venner. Hjorten med de bløde øjne kom når han kaldte. Aberne svang sig ned fra grenene. Harerne hoppede frem fra bregnerne. Og bjørnen, stor og lådden, lod ham klappe pelsen som om hun var en pude.

En morgen, mens tågen endnu lå som et blødt tæppe over skoven, gik Kintaro langs bækken med sin lille økse over skulderen. Han skulle hente kastanjer til sin mor. Da hørte han en lille lyd bag en sten. Det lød som nogen der hulkede, helt stille.

Kintaro lagde øksen fra sig og kiggede forsigtigt bag stenen. Dér sad en bjørneunge, så lille at han kunne være imellem to bregner. Pelsen var brun og pjusket, og i øjnene glimtede tårer. Han havde fået en kastanjeskal sat fast på poten og vidste ikke hvordan han skulle få den af.

'Vær ikke bange,' sagde Kintaro blødt og satte sig på hug. 'Jeg hedder Kintaro. Må jeg hjælpe dig?' Bjørneungen blinkede. Han havde aldrig set en dreng før, men stemmen lød venlig, så han rakte poten frem. Med forsigtige fingre fik Kintaro pillet den stikkende skal af. Bjørneungen trak poten ind og slikkede den.

'Hvor er din mor?' spurgte Kintaro. Bjørneungen kiggede sig omkring og virkede pludselig meget lille. Han udstødte et tyndt lille pip. Kintaro forstod. Han kunne dyrenes sprog, for han havde lyttet til dem hele sit liv. 'Du er faret vild,' sagde han. 'Det gør ikke noget. Vi finder hende sammen.'

Kintaro åbnede sin lille kurv og tog en kastanje frem som han allerede havde samlet. Han knækkede den med fingrene, for han var stærk som ti drenge, og delte kødet med bjørneungen. Den lille bjørn tyggede langsomt og lukkede øjnene af velbehag. Da han var færdig, gned han snuden mod Kintaros knæ.