Kong Midas og den gyldne berøring

For længe siden, i et land der hed Frygien, regerede en konge der hed Midas. Hans palads stod på en høj mellem olivenlunde og vingårde, og dets mure var malet i varme farver, som lyste i aftenlyset. Kong Midas elskede smukke ting mere end noget andet. Han elskede glitrende mønter, han elskede prydede bægre, han elskede alt, der glinsede. Allermest elskede han sin lille datter Zoë, som havde øjne så brune som honning og en latter, der klang gennem paladsets gange. Men nogle gange, når han sad ved sine guldkister, glemte han næsten at se op på hende.

En morgen kom nogle bønder op til paladsporten med en gammel mand, som de havde fundet sovende mellem roserne. Manden havde hvidt skæg og en krans af vinløv på hovedet. Han lo og sang, for han var lidt forvirret og kunne ikke huske vejen hjem. 'Det her er Silenos,' sagde Midas blidt, for han genkendte den gamle mand med det samme. 'Han er ven med guden Dionysos, vinens og glædens gud. Han skal behandles som æresgæst.' Bønderne bukkede og gik, og Midas tog Silenos ved hånden og førte ham ind i paladset.

I ti dage og ti nætter beholdt Midas Silenos hos sig. Der blev holdt fester med fløjtemusik og dansende tjenere, skåle med druer og ferskner, og varme brød der blev båret ind på store sølvfade. Silenos fortalte gamle historier om skove og floder, om guden Dionysos og hans vogn trukket af leoparder, og kong Midas lyttede som et barn. Da den ellevte morgen kom, lagde Midas en kappe om Silenos' skuldre og fulgte ham selv tilbage gennem bjergene, helt frem til en lysning, hvor Dionysos ventede. Den unge gud smilede bredt, da han fik øje på sin gamle ven.

'Du har været god mod ham, der var min lærer og næsten min far,' sagde Dionysos. 'Bed om hvad du vil, kong Midas. Hvad du end ønsker, skal være dit.' Midas tænkte på sine kister og på solens stråler og på alt det, han elskede, der glinsede. Og uden at tænke sig ordentligt om sagde han: 'Jeg ønsker at alt, hvad jeg rører ved, skal forvandles til guld.' Dionysos rynkede lidt panden. 'Det er ikke et klogt valg, min ven. Er du sikker?' Midas nikkede ivrigt. 'Så skal du få det,' sagde Dionysos langsomt. 'Men husk dette øjeblik.'