Blinde passager Lurv på langskibet
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Fortælles på svensk, engelsk, norsk
Tekst at læse med i på dansk, svensk, norsk, engelsk, finsk, tysk og spansk.
Nede ved en lille havn langt væk i Norge boede en grå lille mus, der hed Lurv. Han var ikke større end en halv brødskorpe, og pelsen var blød som tåge. Lurv elskede havnen. Han elskede lugten af tjære og saltet fisk, han elskede mågernes skrig, og allermest elskede han aftnerne, når fiskerne gik hjem og broerne blev stille. Så kiggede Lurv ud fra sin sprække under den gamle bodvæg og drømte om alt det, han kunne finde. Et tabt stykke ost. En glemt brødkrumme. Eller, allerbedst, et eventyr som ingen anden mus i hele havnen havde været med til.
En aften lå et helt særligt skib fortøjet ved broen. Det var langt og smalt, med et højt skjold ved stævnen og årer, der hvilede langs siden. Lurv havde set mange både, men aldrig et langskib så tæt på. Det duftede af nyt træ og våde sejl, og ved masten lå en stor sammenrullet tovrulle, blød og rund som en seng. Lurv listede nærmere. Hjertet bankede hurtigt under den lille grå pels. Han havde aldrig været på et skib før.
Lurv kravlede op ad fortøjningstovet så stille han kunne. Tovet gyngede lidt under hans poter, og han holdt vejret, da han nåede dækket. Der lå den store tovrulle, så blød at han næsten ville sove med det samme. Han krøb ned mellem de tykke vindinger, vendte sig rundt to gange og lavede sig et lille kammer. 'Bare et kig,' tænkte Lurv. 'Bare et lille øjeblik, så løber jeg hjem.' Men over ham begyndte stjernerne at tændes, en efter en.
Lurv slumrede ind. Han drømte om kiks og om musenes lange gange under havnens broer. Men pludselig vågnede han ved et kraftigt råb og et stort ryk. Skibet bevægede sig. Årer plaskede i vandet, sejldug smældede i vinden, og kæmpestore skridt dunkede frem og tilbage over dækket. Lurv pressede sig længst ned i sit tovrede og turde knap nok ånde. Da han kiggede op gennem en sprække mellem vindingerne, så han havnen glide væk, mindre og mindre, indtil den forsvandt bag et næs. Lurv havde aldrig set havnen udefra før. Han vidste ikke, om han skulle være bange eller fortryllet, og i maven mærkede han begge dele på én gang.
Fortsæt historien i Fabeligo, indlæst og illustreret
Lyt i appen