Prinsessen på ærten

Læs begyndelsen

Der var engang en prins. Han boede i et lille slot ved havet. Prinsen ville så gerne giftes. Men han ville kun giftes med en rigtig prinsesse. Ikke hvilken som helst prinsesse. En ægte, rigtig prinsesse. Ingen anden duede. Så han pakkede sin lille kuffert. Han satte kronen på hovedet. Og han drog ud i verden for at lede.

Prinsen rejste over bjerge og dale. Han rejste over hav og store skove. Han mødte mange prinsesser på sin rejse. En prinsesse lo alt for højt. En prinsesse vidste ikke, hvad en blomst hed. En prinsesse kunne ikke sige godmorgen. Der var altid noget, der ikke stemte. Aldrig helt som det skulle være. Til sidst rejste prinsen hjem igen. Han var træt og lidt ked af det.

Hjemme på slottet boede prinsens mor og far. Det var den gamle konge og den gamle dronning. De så, at prinsen var ked af det. 'Ingen fare, lille ven', sagde dronningen. 'Vi skal nok finde en rigtig prinsesse til dig.' Dronningen var meget klog. Hun vidste, hvordan man finder ægte ting. Men hun sagde ikke et ord om sin plan. Hun smilede bare for sig selv.

En aften kom der et frygteligt uvejr. Himlen blev sort som natten. Tordenen rungede. Lynet lyste over hele himlen. Regnen øsede ned i strømme. Vinden hylede omkring slottets tårne. Inde på slottet skinnede pejsen varmt. Dronningen lyttede til regnen mod ruderne. Da hørte hun også noget andet. Bank, bank, bank. Nogen bankede på slottets store port.

Den gamle konge tog sin lygte. Han gik selv ned til porten. Han åbnede den store tunge dør. Vinden rev i hans frakke. Og der ude i regnen stod en pige. Hun var helt alene. Hun var våd fra top til tå. Vandet løb fra hendes hår. Vandet løb fra hendes kjole. Det løb ind i hendes sko foran. Og løb ud bagi hælene igen.

Pigen smilede alligevel midt i regnen. Hun havde en lille dryppende krone på hovedet. 'Godaften, kære konge', sagde hun. 'Jeg er en rigtig prinsesse. Må jeg komme indenfor et øjeblik?' Den gamle konge blev forbavset. Rigtig prinsesse? I denne regnpyt? Han bad hende ind alligevel. 'Kom, kom, lille ven, du fryser jo.' Dronningen kiggede på pigen. Og hun smilede sit hemmelige lille smil.

Fortsæt historien i Fabeligo, indlæst og illustreret

Lyt i appen