Boghandleren i Samarkand

Langt borte, hvor silkevejen snoede sig gennem støvede bjerge, lå byen Samarkand. Om aftenen duftede basaren af kardemomme, varmt brød og nyfarvet stof. En dreng der hed Aram boede i en lille lergård bag kamelmarkedet. Han var ni år og havde to lommer: en til daddelsten og en til mønter, han havde sparet hele året. Den aften, da himlen blev lyserød over kuplerne, gik han ud for at lede efter noget fint. Han vidste ikke, at han skulle finde en bog, der ikke ville være stille.

Basaren var en verden for sig. Karavaneførere i støvede kapper drak te i små glas og fortalte om sandstorme langt borte. Bogbindere slog læderbind med træhammere, så stræderne klang. Aram trængte sig forbi en handelsmand der solgte blå krukker, en kvinde der ristede græskarkerner over et kulgløde og en gammel mand der sov med et papegøjebursdæksel på hovedet. Han standsede et øjeblik ved en krydderibod, hvor pyramider af gurkemeje, paprika og spidskommen lyste som farverige små bjerge. Inderst, i en hvælvgang hvor der lugtede af gammel kanel og blæk, fandt han en lille bogbod, han aldrig havde set før. På bordet lå seks bøger i pæn række, og ved siden af dem sad en boghandler med så hvide øjenbryn at de lignede uld.

'Du leder efter en bog,' sagde boghandleren uden at se op. 'Ikke en hvilken som helst.' Aram nikkede. Han pegede på den mindste bog. Den var indbundet i blødt brunt skind og havde ingen titel på omslaget. 'Den der,' hviskede Aram. Boghandleren smilede med halvdelen af munden. 'Den bog er særlig. Den sover om dagen og vågner om natten. Vil du stadig have den?' Aram tænkte længe. Så lagde han alle sine sparede mønter på bordet, en efter en, indtil lommen var tom.

Boghandleren talte mønterne uden at skynde sig. Han lagde dem i en lille messingskål og pakkede bogen ind i et stykke stof. 'Tre ting skal du huske,' sagde han. 'Læs langsomt. Luk den når du er træt. Og hvis den bliver tung, så giv den noget i bytte.' Aram åbnede munden for at spørge, hvad han mente, men boghandleren havde allerede vendt sig for at feje gulvet med en kost af palmeblade. Aram gik hjem gennem de mørke stræder med bogen i hænderne, som om den var en sovende fugl.