De tre ønsker

Der var engang, og det er længe siden, en fattig brændehugger, som boede med sin kone i en lille hytte ved kanten af en stor skov. Hver morgen, så snart solen skinnede over trætoppene, tog han sin økse over skulderen og gik ud for at fælde træer. Konen fyldte hans madpose med brød og ost, hængte flasken med tyndtøl ved hans bælte og vinkede til ham fra døren. De var ikke rige, men de havde tag over hovedet, en ild i ovnen og hinanden, og sådan havde det været i mange, mange år.

Denne morgen gik brændehuggeren dybt ind i skoven, længere end sædvanligt, til han kom til en lysning, hvor en kæmpestor gammel eg stod alene midt på mosset. Stammen var så bred, at tre karle ikke kunne have favnet den, og grenene strakte sig som arme mod himlen. 'Denne eg,' tænkte han og klappede barken, 'kommer til at give mig planke efter planke, bræt efter bræt. Den rækker hele vinteren, og måske den næste med.' Han spyttede i hænderne, løftede øksen over hovedet og tog tilløb til det allerførste hug.

Men netop som øksen susede ned gennem luften, hørte han en stemme, blid og bedende, der klang mellem stammerne. 'Vær så venlig, vær så venlig, læg din økse ned.' Brændehuggeren stoppede midt i hugget. Øksebladet sitrede en hårsbredde fra barken. Og dér, foran ham, mellem rødderne og de gule agern, stod et lille væsen, han aldrig havde set magen til. Hun var ikke meget højere end hans knæ, klædt i en grøn kjole af blade og med vinger tynde som spindelvæv. 'Det er en fe,' hviskede han for sig selv, og var lige ved at tabe øksen i mosset.

'Denne eg er mit hjem,' sagde feen med store øjne. 'Og alle mine søstre og brødre bor i den sammen med mig. Skån træet, vær så venlig, så skal du ikke fortryde det.' Brændehuggeren åbnede munden, men der kom ingen lyd ud. Han stirrede og blinkede og stirrede igen. Til sidst fandt han tungen, sænkede øksen og sagde, lidt skælvende i stemmen: 'Nå, jeg skal gøre, som du ønsker. Sådan en gammel smuk eg vil jeg ikke have på min samvittighed.' Feen smilede, så hele lysningen syntes at lyse op, og hun løftede sig på tæerne for at kunne se ham lige i øjnene.